Et tørklæde eller sjal er oplagt til brug til efterår og vinter, da det kan være med til at holde dig varm og tilpas, når du går tur, skal ned at handle eller passe fritidsaktiviteter. Men tørklæder er ikke forbeholdt de kolde måneder, for det kan også være en moderigtig accessory til dit hverdagslook. Tørklæder i uld er både temperaturregulerende, svedabsorberende og superbløde og lækre. Og uld behøver ikke nødvendigvis at være store, tykke halstørklæder, men kan sagtens være tynde, fine og lækre, især hvis de blandes med andre materialer som silke eller hør.

Kvalitetsmaterialer fremfor alt

Når du skal have noget siddende om din hals i mange timer i løbet af en dag, så er det vigtigt, at det hverken klør eller kradser, og at det ikke holder så godt på varmen, at du overopheder og begynder at svede indenunder. Et tørklæde skal kunne holde dig varm, men også kunne slippe overskydende varme ud. Vælg derfor altid tørklæder og sjaler i høj kvalitet, f.eks. cashmere-, merino- eller mohair-uld, og gerne kombineret med silke eller hør for et mere let og luftigt udtryk samt en blød og lækker fornemmelse mod huden.

Mange forskellige mærker

Der findes mange mærker, der designer, producerer og sælger tørklæder og sjaler, så gå efter et mærke, du synes laver ting i god kvalitet. Blandt gode producenter finder du blandt andet Aperitif Sjaler, som er en dansk-indisk virksomhed, Lassesor og Gauge og Ply. Alle disse brands laver smukke tørklæder og sjaler i absolut højeste kvalitet og i smukke designs med tryk, fotokunst og alverdens flotte farver. Tørklæderne fås både i trekantsform, som du kan style på alverdens måder, og i aflange, som vi kender dem fra klassiske halstørklæder. Find din personlige stil og vælg et tørklæde, der passer til dig.