4 tips til at skrive e-mails, der rent faktisk bliver læst!

Vil du forstyrre din kundegruppe med e-mailmarketing, er det afgørende, at du ikke spilder deres tid. Det betyder, at du skal være relevant, have klare budskaber og så skal du altid tænke; ”what’s in it for me” på dine modtageres vegne. Mangler du et fyldestgørende svar eller giver dit budskab ikke mening, så må du gøre dig mere umage. For at hjælpe dig godt på vej, så får du her 5 tips til at skrive e-mails, der rent faktisk bliver læst.

1.     Gør det personligt

Hvis du er, som folk er flest, så synes du heller ikke, at det er det fedeste blot at være én i mængden. Det er også grunden til, at mange ikke bryder sig om masseudsendte reklamemails med salgsgas. Derfor handler det om at kommunikere en-til-en med dine modtagere i dine e-mails for at skabe følelsen af en tættere relation.

Langt de fleste e-mailmarketingsystemer har en funktion, der nemt lader dig indsætte dine modtageres navne i dine e-mails for en mere personlig tone. Så kan du starte med et ”Hej *Fornavn*” og fortsætte med at tiltale dine modtagere i ”du”-form i resten af mailen.

2.     Lav en tydelig call to action

Kommunikation handler næsten aldrig kun om at informere. Så hvad er den vigtigste handling, dine læsere skal foretage, når de har læst din tekst? Hvis du ikke kan svare på det, kommer læseren heller ikke til at gøre det. Sælger du et produkt, så vær sikker på, at læserne hurtigt kan finde en knap eller et link, der leder dem videre. For en tydelig call to action er afgørende for din konvertering.

3.     KISS IT

Et enkelt princip, som du altid bør følge er: Keep It Short and Simple. For du har vitterligt kun et kvart mikrosekund til at fange dine modtageres opmærksomhed. Er det svært at tyde budskabet, bliver man mødt med en væg af tekst eller roterende billeder og sidebars, har du allerede tabt. Det gælder om at komme tydeligt og hurtigt til sagen. Her er en god tommelfingerregel, at din tekst ikke skal optage mere plads i e-mailen, end hvad dit budskab kan kommunikeres på.

Skab et simpelt udtryk ved at skabe ro i og omkring din tekst. Det hjælper læserne til at skimme, og e-mails, der er lette at skimme, holder typisk modtagerens opmærksomhed i længere tid. Sørg for at organisere dit tekstindhold i mailen i korte afsnit, underafsnit og punktopstillinger samtidig med at du holder layoutet i brugervenlige farver og på en lys baggrund. Og husk at bruge masser af white space i dit design!

4.     Gevinst, Logik, Frygt og Socialt bevis

Brug gerne følgende virkemidler i dine e-mails. For de virker:

  1. Gevinst: Forklar tydeligt, hvad modtageren får ud af det, du tilbyder.
  2. Logik: bevis overfor modtageren, at det du siger er sandt.
  3. Frygt: hvad går modtageren glip af, hvis ikke hun/han ikke køber dit produkt?
  4. Socialt bevis: Beskær budskabet og fortæl de gode kundehistorier.