Rigtig mange danske virksomheder benytter sig af store fysiske lagre. Men for at disse lagre skal fungere bedst muligt, er det vigtigt, at de er effektivt og sikkert indrettede. Uden en god indretning risikerer man at logistikken og overblikket tabes, og det kan gå udover ekspeditionstid og serviceniveau. Heldigvis kan du let finde robuste pallereoler til salg, der kan revolutionere indretningen af dit lager.

Pallereoler er relevante for mellemstore og store lagerbygninger, hvor der er højt til loftet. Reolerne kan bygges med op til fem etager, så du får udnyttet din plads optimalt. Samtidig kan pallevægt og reolhøjde justeres, alt efter hvad du skal have stående på reolerne.

Sikkerhed er enormt vigtigt, når man indretter et lager med pallereoler. Arbejdstilsynet kræver at reolerne synes mindst én gang om året, og du kan forebygge eventuelle skader og mangler ved at investere i det nødvendige sikkerhedsudstyr. Et højt sikkerhedsniveau vil også være med til at skabe tryghed blandt dine ansatte, og dette er i sidste ende også med til at øge effektiviteten.

Du kan tilkøbe en lang række sikkerhedsudstyr, blandt andet:

  • Stigebensbeskyttere
  • Rygnet
  • Pallestop
  • Palleudtræk
  • Nethylder
  • Netafskærmning
  • Belastningsskilte
  • Truckværn

Solide og robuste pallereoler i alle størrelser

Et ryddeligt og overskueligt lager er nødvendigt, hvis din virksomhed skal køre effektivt. Pallereoler er nemme at betjene og sikrer et godt overblik, da du f.eks. meget nemt kan se, hvor lagerbeholdningen er mindst, og hvilke varer du har flest tilbage af. Gør en god handel og køb brugte pallereoler. Ofte vil en virksomhed sælge sine reoler, ikke fordi de er slidt op, men fordi de skal indrette et nyt lager eller har ændret i deres sortiment. Derfor kan du få brugte pallereoler til en rigtig god pris, som stadig vil holde i mange år.