Chiptuning i Danmark – det er helt lovligt

For mange er tuning et fy-ord, der forbindes med noget, som motorbøller får gjort ulovligt for at blære sig foran deres blondinekærester. Men du kan faktisk i dagens Danmark ganske lovligt få foretaget chiptuning, så du kan åbne op for flere hestekræfter og flere kilometer på literen.

Vi vil i denne artikel komme nærmere ind på, hvordan chiptuning på lovlig vis kan lade sig gøre.

Man piller bare ved lidt kode

Alle nyere biler har software, og det er et krav til produktionen, at bilerne skal kunne opdatere deres software. Det giver mulighed for at ændre lidt i de indstillinger, så bilen kan performe bedre. Man skal dog bare lige huske, at bilen skal kunne følge med. Det dur ikke at programmere en gammel bil til ting, den ikke har udstyret til at kunne klare.

Netop fordi det er et spørgsmål om programmering, er det svært at spore ulovlig chiptuning. Man kan ikke se på vognens ydre, om den er tunet. Når du får din bil tunet, skal du derfor altid få en kvittering på, hvad der præcist er lavet på din bil.

Få det gjort professionelt

Det er ikke alle og enhver, der kan udføre dette kodningsarbejde. Du bør altid samarbejde med professionelle omkring det, så du ved, at bilen fungerer som ønsket bagefter. Det er ikke billigt at chiptune sin bil, men fordelene opvejer hurtigt de indledende økonomiske tab.

Sæt dig grundigt ind i markedet og ikke mindst de regler, der er for chiptuning. Selvom arbejdet, der udføres, som udgangspunkt er lovligt, er der visse parametre inden for blandt andet støj og miljø, som du skal tænke ind i dit projekt.